{"id":1919,"date":"2025-04-22T08:20:07","date_gmt":"2025-04-22T08:20:07","guid":{"rendered":"https:\/\/www.flygare.dk\/?page_id=1919"},"modified":"2025-05-23T19:21:49","modified_gmt":"2025-05-23T19:21:49","slug":"vilnius","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.flygare.dk\/?page_id=1919","title":{"rendered":"Vilnius"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vilnius<\/strong><\/h1>\n
\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Vilnius er Litauens hovedstad og samtidigt en by med en atmosf\u00e6re, der er en dejlig blanding af Baltikums og Centraleuropas charme. Barok byggestil og ikke mindst utallige kirker kendetegner de smalle og hyggelige gader i byens centrum, men man skal ikke langt, f\u00f8r moderne bygninger rejser sig og giver et kosmopolitisk strejf.<\/p>\n

<\/p>\n

Indk\u00f8bsmuligheder, kultur og gastronomi er noget, der alle steder tr\u00e6nger sig p\u00e5. Sm\u00e5 og store steder ligger p\u00e5 stribe og bare venter med hygge og gode oplevelser. Mange interessante museer er noget af det, Vilnius byder p\u00e5 i fornemt omfang.<\/p>\n

<\/p>\n

En s\u00e6rlig oplevelse er byens elegante katedral og de h\u00f8jdedrag, der rejser sig \u00f8st for katedralen og lands floden Neris. Her ligger vartegnet Gediminas T\u00e5rn, det tidligere kongeslot, nationalmuseet og andre fine sev\u00e6rdigheder.<\/p>\n

<\/p>\n

I omegnen af Vilnius er der mange smukke og interessante steder. Europas geografiske centrum er markeret nogle kilometer nord for byen, og tager man fx mod vest, ligger den m\u00e6gtige Trakai Borg, Sovjetunionens by Elektrenai og landets n\u00e6stst\u00f8rste by, Kaunas, og venter. Afstandene er ikke lange, men sev\u00e6rdigheder til geng\u00e6ld store oplevelser.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Katedralen
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Midt p\u00e5 Domkirkepladsen i Vilnius st\u00e5r byens katedral majest\u00e6tisk med dens fritst\u00e5ende t\u00e5rn. Storhertug Mindaugas byggede den oprindelige kirke i 1251, men den er siden bygget om flere gange grundet enten brande eller \u00f8nsket om at forny den arkitektoniske stil.<\/p>\n

<\/p>\n

Katedralen er den romersk-katolske hovedkirke i Litauen. Den er dedikeret Stanislaus af Krak\u00f3w og Ladislaus I af Ungarn. Stanislaus af Krak\u00f3w var biskop i Krak\u00f3w i 1000-tallet, mens samtidige Ladislaus ogs\u00e5 stammede fra Krak\u00f3w og blev ungarsk konge fra 1077 til 1095.<\/p>\n

<\/p>\n

Man mener, at den litauiske tordengud Perk\u016bnas blev tilbedt p\u00e5 dette sted f\u00f8r Mindaugas\u2019 kristning i 1251, som han markerede med opf\u00f8relsen af katedralen. Mindaugas d\u00f8de i 1263, og hans kirke blev herefter benyttet til hedensk tilbedelse. Litauen blev kristnet i 1387, og samme \u00e5r startede opf\u00f8relsen af en ny katedral som afl\u00f8ser for Mindaugas\u2019 f\u00f8rste byggeri.<\/p>\n

<\/p>\n

Den anden katedral br\u00e6ndte i 1419, og Vytautas lod fra 1429 en ny katedral opf\u00f8re som en del af forberedelserne til hans kroning som litauisk konge. Vytautas n\u00e5ede ikke at blive kronet som konge, men dele af af hans store gotiske katedral er bevaret i strukturen af bygningen, man fortsat kan se i dag.<\/p>\n

<\/p>\n

Domkirken blev ombygget til sin nuv\u00e6rende form i \u00e5rene 1779-1783 i streng klassicistisk stil med seks doriske s\u00f8jler p\u00e5 facaden og skulpturer af den italienske billedhugger Righi som udsmykning. Kirken er indeni dekoreret af mere end 40 kunstv\u00e6rker fra 1500-1800-tallene.<\/p>\n

<\/p>\n

Kirkerummet er meget sev\u00e6rdigt, og det har lagt gulve til b\u00e5de kroninger og begravelser af storhertuger. S\u00e5ledes kan man ogs\u00e5 se flere kapeller bygget til kirken, hvoraf flere er storhertugers grave. Det mest kendte kapel er Sankt Kasimir Kapel, der blev bygget 1623-1636 og rekonstrueret 1691-1692. Kapellet rummer fresker af Michelangelo Palloni og stukkatur og alter af Pietro Perti.<\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Kirkens 57 meter h\u00f8je klokket\u00e5rn er i \u00f8vrigt bygget p\u00e5 fundamentet af et tidligere forsvarsv\u00e6rk fra 1200-tallet. Det nuv\u00e6rende t\u00e5rns udseende stammer fra 1801.<\/p>\n

<\/p>\n

Litauens Kongeslot
<\/strong>\"\"
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Historisk set har Vilnius og Litauen en tid v\u00e6ret en betydelig magt i regionen med storhertuger og konger p\u00e5 tronen. Deres residens l\u00e5 i Litauens Kongeslot, der oprindeligt blev opf\u00f8rt i 1400-tallet, og slottet var et af de politiske centre for litauisk og polsk politik gennem \u00e5rhundreder, indtil slottet blev revet ned i 1801.<\/p>\n

<\/p>\n

Slottet menes bygget efter en brand i kvarteret i 1419, og eksisterende bygninger p\u00e5 stedet p\u00e5 fjernet. Den arkitektoniske stil var gotik, men allerede i 1500-tallet blev komplekset ombygget i tidens ren\u00e6ssance. Det f\u00f8lgende \u00e5rhundrede blev slottet endnu en gang ombygget; denne gang med inspiration fra barokken.<\/p>\n

<\/p>\n

Gennem tiden udspillede mange begivenheder sig p\u00e5 kongeslottet. Konger blev kronet her, og den senere pave Clement VIII bes\u00f8gte stedet. Det var ogs\u00e5 her, den f\u00f8rste opera i Litauen blev opf\u00f8rt; det skete i 1634.<\/p>\n

<\/p>\n

Fra sidste halvdel af 1600-tallet blev kongeslottet i stigende grad forladt, og det var forfaldet s\u00e5 meget, at den russiske administration beordrede de tilbagev\u00e6rende bygninger nedrevet i 1801, og derved var Vilnius uden sit slot i over 200 \u00e5r.<\/p>\n

<\/p>\n

Det nye selvst\u00e6ndige Litauen besluttede i 1990erne, at landets gamle kongeslot skulle genopf\u00f8res, og med den beslutning startede et stort arbejde med at studere tidligere design og materiale, der kunne hj\u00e6lpe rekonstruktionen. Opf\u00f8relsen af slottet startede i 2002, og det nye slot blev indviet i 2013. I dag st\u00e5r slottet derved igen p\u00e5 sin gamle plads og indg\u00e5r p\u00e5 fin vis i bybilledet i den litauiske hovedstad.<\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Gediminos Borgt\u00e5rn
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

I 1409 byggede storhertug Vytautas den f\u00f8rste stenborg p\u00e5 toppen af Vilnius. Den afl\u00f8ste et tidligere f\u00e6stningsv\u00e6rk af tr\u00e6, som stammede fra storhertug Gediminas\u2019 tid. Af Vytautas\u2019 store historiske borganl\u00e6g er det kun Gediminos T\u00e5rn, der st\u00e5r delvist genopbygget. Det blev \u00e5bnet som museum i 1960, og det er siden blevet en del af det litauiske nationalmuseum.<\/p>\n

<\/p>\n

Udstillingen i museet viser rekonstruktioner af borganl\u00e6gget, som det s\u00e5 ud i henholdsvis 1300-tallet og 1600-tallet. Rundt omkring kan man se ruinerne af nogle af de bevarede dele af borgens anl\u00e6g, og selve det 20 meter h\u00f8je Gediminos T\u00e5rn er indrettet med et observationsd\u00e6k p\u00e5 toppen. Herfra er der en fantastisk udsigt over Vilnius.<\/p>\n

<\/p>\n

Denne udsigt har Gediminas muligvis ogs\u00e5 nydt. If\u00f8lge fort\u00e6llingerne var storhertugen p\u00e5 jagt, og netop her havde han nedlagt en tyr og blevet s\u00e5 udmattet, at han m\u00e5tte overnatte p\u00e5 bakken. Om natten dr\u00f8mte han om en ulv af jern, der hylede som hundrede almindelige ulve. Han spurgte derefter, hvad denne dr\u00f8m bet\u00f8d, og forklaringen var if\u00f8lge datidens sagkundskab, at Gediminas skulle grundl\u00e6gge en by her. Denne by ville blive en stor by og landets hovedstad.<\/p>\n

<\/p>\n

Man kan g\u00e5 den fine tur op til bakketoppen og Gediminos T\u00e5rn, og man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at tage funicularen, der siden 2003 har k\u00f8rt fra nationalmuseets lukkede g\u00e5rd og 71 meter op ad bakken.<\/p>\n

<\/p>\n

Tv-t\u00e5rnet
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Vilnius\u2019 tv-t\u00e5rn er med 326,5 meter i h\u00f8jden en af de h\u00f8jeste bygninger i \u00d8steuropa. I 165 meters h\u00f8jde ligger en restaurant og et observationsd\u00e6k, hvorfra der er en formidabel panoramaudsigt over Vilnius og omegn.<\/p>\n

<\/p>\n

T\u00e5rnet er bygget i 1974-1980, og under Litauens uafh\u00e6ngighedsproces udspillede der sig kampe ved t\u00e5rnets fod i 1991. Dette mindes uden for og inde i t\u00e5rnet med en s\u00e6rlig udstilling.<\/p>\n

<\/p>\n

Sankt Ann\u00e6 Kirke<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Sankt Ann\u00e6 Kirke er et af Vilnius\u2019 vartegn. Den er et sengotisk mesterv\u00e6rk uden mange sidestykker i verden i dens blanding af flere str\u00f8mninger i den gotiske byggestil. P\u00e5 stedet l\u00e5 der tidligere en kirke, der var opf\u00f8rt til Anna, som var Vytautas den Stores f\u00f8rste kone. Denne f\u00f8rste kirke gik til grunde ved en brand i 1419.<\/p>\n

<\/p>\n

Den nuv\u00e6rende kirke blev opf\u00f8rt i \u00e5rene 1495-1500, og den er stort set bevaret uden \u00e6ndringer i det ydre. Efter en brand i 1582 m\u00e5tte det indre dog rekonstrueres. Ved kirken kan man ogs\u00e5 se det nyere klokket\u00e5rn, der stod f\u00e6rdigt i 1873.<\/p>\n

<\/p>\n

En af historierne om Sankt Ann\u00e6 Kirke er, at da Napoleon i 1812 s\u00e5 kirken, sagde han grundet dens sk\u00f8nhed, at han gerne ville b\u00e6re den i sin h\u00e5nd til Paris. Det samme indtryk kan man ved selvsyn opleve, og i kirkerummet kan man blandt andet se et smukt barokalter og fine mosaikvinduer.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Andre sev\u00e6rdigheder<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Daggryets Port
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Daggryets Port er navnet p\u00e5 Vilnius\u2019 hovedindgang fra syd gennem den nu historiske bymur. Porten var en del integreret del af byens forsvar, og den er nu den eneste bevarede af de oprindelige ni byporte. Ved siden af porten er der en bevaret del af middelalderbymuren.<\/p>\n

<\/p>\n

Daggryets Port blev opf\u00f8rt 1503-1522 i en stil, der prim\u00e6rt var inspireret af ren\u00e6ssancen. Som ofte i 1500-tallet blev der indbygget et religi\u00f8st rum i byporten, hvilket skulle beskytte byen mod angreb. Over portens indgang ligger s\u00e5ledes stedets ber\u00f8mte kapel, hvor man kan se Madonna af Vilnius. P\u00e5 vejen mod kapellet m\u00f8der man typisk nogle af de mange katolske og ortodokse troende, der betragter stedet som en helligdom.<\/p>\n

<\/p>\n

Allehelgenskirken
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Allehelgenskirken blev bygget i \u00e5rene 1620-1630 i en en smuk senbarok stil. Kirket\u00e5rnet, der st\u00e5r ved siden af kirkebygningen, blev dog f\u00f8rst opf\u00f8rt i 1743. I dag kan man nyde kirkens fine ydre og et smukt kirkerum med stukkatur, malerier, kunstv\u00e6rker og anden udsmykning.<\/p>\n

<\/p>\n

Stedet var oprindeligt en karmeliterkirke, der ogs\u00e5 fik en tilh\u00f8r\u00f8rende klosterbygning i sidste halvdel af 1600-tallet. I 1700-tallet l\u00e5 der ogs\u00e5 et bibliotek her, og gennem tiden blev en del v\u00e6rdifulde genstande samlet i dette regi. I 1819 blev der ydermere \u00e5bnet en skole i forbindelse med kirken.<\/p>\n

<\/p>\n

Karmeliterkirken blev lukket i perioden 1832-1886, hvorved menigheden blev spredt. I 1904 blev kirken gen\u00e5bnet, og i 1991 kom stedet igen til at h\u00f8re under den katolske kirke.<\/p>\n

<\/p>\n

Sankt Kazimir Kirke
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Sankt Kazimir Kirke er en smuk barokkirke, der var den f\u00f8rste i denne stil i Vilnius. Kirken blev opf\u00f8rt af jesuitterne i \u00e5rene 1604-1618. Sankt Kazimir er Litauens nationalhelgen, og han var blevet kanoniseret blot to \u00e5r f\u00f8r, kirken blev p\u00e5begyndt. Byggeriet var da ogs\u00e5 netop dedikeret til helgenen.<\/p>\n

<\/p>\n

Kirken fik den smukke lanternekuppel p\u00e5 i 1700-tallet, og det var den eneste kirke i Storhertugd\u00f8mmet Litauen med denne arkitektoniske detalje. Bag den fine barokfacade og under kuplen \u00e5benbarer sig et stort, lyst og elegant udsmykket kirkerum, der h\u00f8rer til de mest imponerende i Vilnius.<\/p>\n

<\/p>\n

Under den russiske zartid blev Sankt Kazimir Kirke konverteret til en russisk-ortodoks kirke og dedikeret til Sankt Mikael. I 1917 besatte Tyskland Vilnius, og i den forbindelse blev kirken indrettet til den protestantiske garnison. Kirken blev delvist \u00f8delagt under 2. Verdenskrig og gen\u00e5bnet som museum for ateisme i 1961. Siden 1989 har kirken igen h\u00f8rt under landets katolske menighed.<\/p>\n

<\/p>\n

Vilnius R\u00e5dhus
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Dette er Vilnius\u2019 r\u00e5dhus og derved centrum for byens politiske styre. R\u00e5dhuset har ligget her siden 1400-tallet, hvor den oprindelige bygning blev opf\u00f8rt i gotisk stil. Siden da er r\u00e5dhuset blevet ombygget mange gange, og det blev \u00f8delagt af en brand i 1748.<\/p>\n

<\/p>\n

Efter branden blev det nuv\u00e6rende r\u00e5shus opf\u00f8rt. Det skete i \u00e5rene 1785-1799 i nyklassicistisk stil efter design af Laurynas Gucevi\u010dius. Efter cirka 150 blev r\u00e5dhuset indrettet som teater, da det efterh\u00e5nden var blevet for sm\u00e5t til at huse byens administration. En overgang var det var ogs\u00e5 udstillingsbygning, men i dag benyttes det igen til nogle af byens repr\u00e6sentationsform\u00e5l.<\/p>\n

<\/p>\n

Foran r\u00e5dhuset ligger R\u00e5dhuspladsen, der gennem tiden har dannet rammen om en del af Vilnius\u2019 handels- og aktivitetsliv. Sm\u00e5 forretninger omkransede allerede pladsen i 1400-tallet, og pladsen dannede et marked. Gennem tiden har der ogs\u00e5 v\u00e6ret forestillinger med fx akrobater og bj\u00f8rne her.<\/p>\n

<\/p>\n

Pr\u00e6sidentpaladset
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Pr\u00e6sidentpaladset er officiel residens for Litauens pr\u00e6sident, og det er en status, huset har haft siden 1997. Bygningens historie g\u00e5r dog helt tilbage til 1300-tallet, hvor storhertug Jogaila lod dette stykke land tilfalde bispes\u00e6det i Vilnius, s\u00e5 man med tiden kunne bygge en residens for den kommende biskop.<\/p>\n

<\/p>\n

I slutningen af 1300-tallet gik opf\u00f8relsen i gang under byens f\u00f8rste biskop, Andrzej Wasilko. Pal\u00e6et blev med tiden udvidet, og der blev anlagt en park omkring det. 1700-tallet medf\u00f8rte mange \u00e6ndringer. Den sidste biskop flyttede, og b\u00e5de i 1737 og 1748 br\u00e6ndte den dav\u00e6rende bygning.<\/p>\n

<\/p>\n

I 1750 blev pal\u00e6et genopbygget, og det blev residens for forskellige prominente folk. Mange notabiliteter overnattede gennem tiden i pal\u00e6et; fx zar Pavel I i 1796, den senere kong Louis XVIII af Frankrig i 1804 og b\u00e5de Napoleon Bonaparte og Ruslands zar Alexander I i 1812.<\/p>\n

<\/p>\n

I \u00e5rene 1824-1834 blev bygningen ombygget til det nuv\u00e6rende palads. Det var den kendte arkitekt fra Sankt Petersborg, Vasily Stasov, der stod for arbejdet, og stilen er datidens russiske empirestil.<\/p>\n

<\/p>\n

U\u017eupis<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

U\u017eupis er navnet p\u00e5 et kvarter, der ligger umiddelbart \u00f8st for den gamle bydel i Vilnius. U\u017eupis betyder \u201dp\u00e5 den anden side af floden\u201d p\u00e5 litauisk, og navnet henviser til, at U\u017eupis ligger p\u00e5 den anden side af floden Vilnia, som Vilnius er opkaldt efter.<\/p>\n

<\/p>\n

U\u017eupis er Vilnius\u2019 bohemekvarter, og i gaderne bor mange kunstnere, og det s\u00e6tter sit pr\u00e6g p\u00e5 bydelen. I starten af 1990erne var det et af Vilnius\u2019 mest forfaldne omr\u00e5der, og det tiltrak blandt andet hjeml\u00f8se og prostituerede. I dag har U\u017eupis gennemg\u00e5et en gevaldig forvandling, og det ses i kvarteret.<\/p>\n

<\/p>\n

M\u00e5ske h\u00f8rer man om Republikken U\u017eupis, hvilket er en selvudr\u00e5bt republik, der netop omfatter dette kvarter. Republikken blev udr\u00e5bt i 1997, og den fejrer sin dag den 1. april.<\/p>\n

<\/p>\n

H\u00f8jdepunktet i U\u017eupis er blot at nyde stemningen. Af sev\u00e6rdigheder kan man se U\u017eupis\u2019 Engel, der blev stillet op p\u00e5 kvarterets centrale plads som symbol p\u00e5 den kunstneriske genopstandelse af U\u017eupis. Man kan ogs\u00e5 bes\u00f8ge Sankt Bartolom\u00e6us Kirke\/\u015awi\u0119tego Bart\u0142omieja (U\u017eupio gatve 17a).<\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

De Tre Kors
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

P\u00e5 en h\u00f8j over Vilnius blev der if\u00f8lge overleveringen f\u00f8rste gang rejst tre kors til \u00e6re for 14 dr\u00e6bte munke i 1600-tallet. Korsene st\u00e5r der fortsat i en nyere udgave og udg\u00f8r et af Vilnius\u2019 kendte sev\u00e6rdigheder.<\/p>\n

<\/p>\n

Legenden fort\u00e6ller, at fjorten franciskanermunke blev inviteret til Litauen i 1300-tallet. De begyndte at sprede budskabet om den kristne gud og var dermed i opposition til de dav\u00e6rende litauiske guder. Det var en tid, hvor Litauen endnu ikke var blevet kristnet, hvilket formelt skete i 1387. Syv af de fjorten munke blev sl\u00e5et ihjel af vrede borgere p\u00e5 h\u00f8jen, hvor korsene st\u00e5r, og de andre syv blev korsf\u00e6stet og derefter smidt i floden Neris.<\/p>\n

<\/p>\n

Tr\u00e6korsene blev l\u00f8bende udskiftet, indtil dette blev forbudt af myndighederne i 1869. Et nyt betonmonument blev stillet op i 1916, men dette blev revet ned i 1950. Det nuv\u00e6rende monument med de tre kors blev udf\u00f8rt af kunstneren Henrikas \u0160ilgalis i 1989. Fra korsene kan man i \u00f8vrigt nyde en fornem udsigt over Vilnius.<\/p>\n

<\/p>\n

Litauens Nationalmuseum
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Dette er hovedbygningen for det litauiske nationalmuseum, hvor man kan opleve en omfattende ark\u00e6ologisk, etnografisk og historisk samling, der skildrer Litauen gennem udstillinger i forskellige temaer. Et bes\u00f8g er et l\u00e6rerigt og interessant m\u00f8de med Litauen, og man kan ogs\u00e5 nyde rammerne. Museet er indrettet i Det Nye Arsenal i byens historiske borgkompleks.<\/p>\n

<\/p>\n

Museets historie startede med etableringen af et antikvitetsmuseum i Vilnius i 1855. Dette museum havde til form\u00e5l at skildre Storhertugd\u00f8mmet Litauens kultur og historie gennem \u00e5rene, og derfor var det den naturlige forg\u00e6nger til landets nationalmuseum, der blev grundlagt i 1952.<\/p>\n

<\/p>\n

Litauens Parlament
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"<\/figure>\n

<\/p>\n

Litauens parlament hedder Seimas, og det har eksisteret siden 1992, hvor det officielt afl\u00f8ste Den \u00d8verste Sovjet som landets vigtigste parlamentariske forsamling. Parlamentet et den politiske forsamling i landet etkammersystem, og medlemmerne v\u00e6lges for fire \u00e5r ad gangen.<\/p>\n

<\/p>\n

Seimas har s\u00e6de i Seimas Palads\/Seimo R\u016bmai, der er en moderne bygning, som blev opf\u00f8rt i 1976-1980 som s\u00e6de for den litauiske sovjetrepubliks regering; Den \u00d8verste Sovjet. Det var i denne bygning, Litauens uafh\u00e6ngighed fra Sovjetunionen blev vedtaget ved en afstemning den 11. marts 1990.<\/p>\n

<\/p>\n

Litauens parlament var i januar 1991 skueplads for en del af frihedsbev\u00e6gelsen mod det uafh\u00e6ngige Litauen, der var blevet vedtaget i Seimas den 11. marts 1990. Foran parlamentet blev der den 13. januar 1991 bygget barrikader som forsvar mod sovjetiske kampvogne i gaderne.<\/p>\n

<\/p>\n

KGB-bygningen
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Dette hus var den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB\u2019s hovedkvarter i Vilnius under Sovjetunionens tid i sidste halvdel af 1900-tallet. Bygningen blev opf\u00f8rt i 1899 som domstol, og under 1. Verdenskrig anvendte tyske institutioner bygningen, der fra 1920 blev domstol under datidens polske herred\u00f8mme.<\/p>\n

<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret Gestapos hovedkvarter i 1941-1944, flyttede KGB ind indtil 1991. I denne periode var der ogs\u00e5 indrettet f\u00e6ngsel i bygningen. I dag er der indrettet et museum, der belyser tiden fra Litauens indtr\u00e6den i Sovjetunionen til \u00e5rene med blandt andet KGB\u2019s virke i landet.<\/p>\n

<\/p>\n

Opstandelseskirken
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Denne smukke kirke tilh\u00f8rer den ortodokse menighed og blev indviet i 1903 efter opf\u00f8relsen p\u00e5 initiativ af det ortodokse Hellig\u00e5ndsbroderskabet. Broderskabet havde indsamlet midler i Det Russiske Imperium til byggeriet.<\/p>\n

<\/p>\n

Kirken blev hverken lukket under 1. Verdenskrig eller 2. Verdenskrig, og den blev almindelig sognekirke i den sovjetiske tid i 1948. Man kan i dag opleve en fornemt restaureret kirke, hvis arkitektur og indretning er typisk for russisk-ortodokse kirker med flere kupler og et ydre i byzantinsk inspiration.<\/p>\n

<\/p>\n

Flere sev\u00e6rdigheder<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Trakai Borg
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Trakais smukke vandborg er det centrale bygningsv\u00e6rk i byen. Den er opf\u00f8rt fra 1300-tallet midt i det store smukke s\u00f8omr\u00e5de, som den selv er fuldst\u00e6ndigt omgivet af. Byggeriet blev igangsat af storhertug K\u0119stutis, der flyttede sin residens hertil, og dermed blev landet regeret herfra. Borgen blev udbygget i flere faser og b\u00e5de forst\u00e6rket som f\u00e6stning og som slot i 1400-tallet, hvor vandstanden i s\u00f8en var flere meter h\u00f8jere end i dag, hvilket gjorde borgen endnu bedre beskyttet.<\/p>\n

<\/p>\n

Efter Slaget ved Grunwald i 1410 mistede Trakai Borg den oprindeligt t\u00e6nkte milit\u00e6rstrategiske betydning, men i en periode blev der fortsat bygget og resideret her. Storhertug Vytautus den Store boede her, og han d\u00f8de p\u00e5 Trakai i 1430.<\/p>\n

<\/p>\n

Senere blev det afsides beliggende sted benyttet som f\u00e6ngsel, men med tiden blev bygningerne stadigt mere forfaldne. Fra 1800-tallets slutning startede de f\u00f8rste initiativer for at bevare og rekonstruere Trakai Borg. Den mest gennemgribende istands\u00e6ttelse og genopbygning blev gennemf\u00f8rt efter 2. Verdenskrig. Arbejdet blev indledt i 1950erne, og borgen stod f\u00e6rdig i stilen fra 1400-tallet i 1961.<\/p>\n

<\/p>\n

I dag st\u00e5r Trakai Borg n\u00e6rmest som komplet og nyopf\u00f8rt. Det er en meget interessant oplevelse, og siden 1962 har der v\u00e6ret indrettet et historisk museum i bygningerne.<\/p>\n

<\/p>\n

Europas geografiske centrum
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Mange vil nok undre sig over, at Litauen er Europas geografiske centrum, men efter en udregning fra 1989 af Frankrigs nationale geografiske institut, ligger kontinentets midte pr\u00e6cist p\u00e5 positionen 54\u00b054\u2032N 25\u00b019\u2032\u00d8, hvilket svarer til dette sted nord\u00f8st for den litauiske hovedstad. Franskm\u00e6ndenes definition af Europas yderpunkter er Svalbard mod nord, Ural mod \u00f8st, De Kanariske \u00d8er mod syd og Azorerne mod vest.<\/p>\n

<\/p>\n

Stedet er markeret af en granits\u00f8jle kronet med stjerner, der skal symbolisere Litauens historiske og nuv\u00e6rende tilknytning til Europa. I omr\u00e5det kan man ogs\u00e5 bes\u00f8ge Europaparken\/Europos Parkas, der er et gr\u00f8nt omr\u00e5de, som blev anlagt i 1991 for at markere Litauen i Europa og landet som det geografiske centrum af det europ\u00e6iske kontinent.<\/p>\n

<\/p>\n

Kernav\u0117<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Landsbyen Kernav\u0117 regnes for at v\u00e6re Litauens \u00e6ldste hovedstad. Byen blev n\u00e6vnt f\u00f8rste gang i 1279, hvor den var storfyrstelig residens. Byens befolkning menes at have v\u00e6ret helt oppe p\u00e5 10.000, og derved har den v\u00e6ret meget betydningsfuld i datiden.<\/p>\n

<\/p>\n

Kernav\u0117s st\u00f8rste sev\u00e6rdighed er middelalderborgen, hvis rester blev fundet for nogle \u00e5rtier siden af en landmand. Siden er der foretaget store ark\u00e6ologiske udgravninger, og i dag kan man g\u00e5 rundt p\u00e5 de historiske volde.<\/p>\n

<\/p>\n

Elektr\u0117nai<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Byen Elektr\u0117nai er en meget anderledes oplevelse end den gamle kulturby Vilnius, idet den er opbygget p\u00e5 den bare mark i 1960\u2019erne omkring et nyanlagt kraftv\u00e6rk. Byens navn kommer af ordet elektra, der betyder elektricitet og hentyder til kraftv\u00e6rket.<\/p>\n

<\/p>\n

Elektr\u0117nai var en m\u00f8nsterby i sovjetisk byplanl\u00e6gning, hvor der blev etableret boliger, forretninger, gr\u00f8nne omr\u00e5der og kulturelle institutioner, s\u00e5 kraftv\u00e6rkets arbejdere kunne leve en god og sund tilv\u00e6relse her sammen med deres familier.<\/p>\n

<\/p>\n

Byen ligner ingen anden og er et bes\u00f8g v\u00e6rd. Bygningerne er sovjetiske blokbyggerier, og de samlende institutioner som fx byens kirke fra 1966 er opf\u00f8rt i sp\u00e6ndende, moderne arkitektur.<\/p>\n

<\/p>\n

Rum\u0161i\u0161k\u0117s Frilandsmuseum
<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Landsbyen Rum\u0161i\u0161k\u0117s er smukt beliggende ved s\u00f8en Kauno Marios, der i sin tid blev opd\u00e6mmet til Kanuas\u2019 vandkraftv\u00e6rk. Rum\u0161i\u0161k\u0117s er hjemsted for Litauens etnografiske frilandsmuseum, der viser forskellige dele af landets levevis og byggestil fra 1700 til i dag.<\/p>\n

<\/p>\n

Der er fire temaomr\u00e5der i den 176 hektarer store park, Auk\u0161taitija, Dz\u016bkija, Suvalkija og \u017demaitija. Hvert af omr\u00e5derne har fokus p\u00e5 en region i Litauen, b\u00e5de med de opbyggede huse, men ogs\u00e5 med kultur og stedernes flora.<\/p>\n

<\/p>\n

Kaunas<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Byen Kaunas er den n\u00e6stst\u00f8rste i Litauen. Den ligger smukt, hvor floderne Neris og Nemunas l\u00f8ber sammen. Kaunas blev f\u00f8rste gang n\u00e6vnt i 1361, den blev bygget som forsvar mod ordensridderne, og da de polsk-litauiske styrker, der var anf\u00f8rt af Vytautas den Store, vandt i slaget ved Grunwald i 1410, startede byens store blomstringstid inden for handel og kultur.<\/p>\n

<\/p>\n

Barokkens byggestil har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 mange byer i Litauen, ogs\u00e5 Kaunas, hvilket fx ses i mange kirkebyggerier. Denne tid var Kaunas\u2019 guldalder. Der skete en l\u00f8bende kulturel og industriel udvikling gennem 1800-tallet, hvor Kaunas var en del af Rusland. Byggestilen var byzantinsk inspireret, den bedste eksempel er den ortodokse kirke i byens centrum.<\/p>\n

<\/p>\n

Kaunas blev mellem 1. og 2. Verdenskrig Litauens nye hovedstad, idet Vilnius var en del af Polen. Der blev grundlagt en r\u00e6kke nye institutioner og administrative byggerier i byen. Mange opfatter i dag Kaunas som den mest litauiske af landets st\u00f8rre byer, og der er en lang r\u00e6kke sev\u00e6rdigheder i byen, der i h\u00f8j grad er en tur v\u00e6rd.<\/p>\n

Retur<\/a><\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vilnius Vilnius er Litauens hovedstad og samtidigt en by med en atmosf\u00e6re, der er en dejlig blanding af Baltikums og Centraleuropas charme. Barok byggestil og ikke mindst utallige kirker kendetegner de smalle og hyggelige gader i byens centrum, men man skal ikke langt, f\u00f8r moderne bygninger rejser sig og giver et kosmopolitisk strejf. Indk\u00f8bsmuligheder, kultur … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Vilnius”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"saved_in_kubio":false,"_angie_page":false,"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1919","page","type-page","status-publish","hentry"],"kubio_ai_page_context":{"short_desc":"","purpose":"general"},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1919","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1919"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1919\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2335,"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1919\/revisions\/2335"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.flygare.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1919"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}